🔨3 tilbud facadeisolering

Fugtspærren skal være placeret, så der ikke kan ske fugtvandring til terrændækket, dvs. normalt over terræn, men under det nye betonlag. Hvis der er problemer med opstigende grundfugt, og der ikke er en fugtspærre i ydervæggen, bør der etableres en. Medmindre der er tale om selvdrænende jord, bør der altid udføres omfangsdræn langs fundamenter.
Den almindeligt anvendte metode til fugtmåling i uorganiske materialer, fx beton, består i at anbringe en fugtføler i et tæt lukket borehul i konstruktionen. Fugtføleren måler den relative luftfugtighed i borehullet, når der er opnået ligevægt mellem den relative luftfugtighed i borehullets luft og det omkringliggende materiale.
Hullets dybde kan vælges frit afhængigt af den aktuelle opgave, og ved boring af flere huller kan fordelingen af fugten gennem konstruktionen bestemmes. Normalt udbores til cirka halvdelen af konstruktionens tykkelse. Det er vigtigt, at støvet i borehullet fjernes omhyggeligt inden fugtføleren anbringes i borehullet, som lukkes og tætnes.

Afslutning af opgaven

Efter at borehullet er blevet lukket og tætnet, skal der foretages en nøjagtig registrering og analyse af de opnåede målinger. Det er vigtigt at forstå, hvordan fugten fordeler sig i konstruktionen for at kunne træffe de rette foranstaltninger til at kontrollere og forebygge eventuelle fugtrelaterede problemer.
Desuden bør der løbende udføres inspektioner og vedligeholdelse af fugtspærrer og omfangsdræn for at sikre deres effektivitet over tid. Dette kan omfatte reparation af eventuelle skader eller utætheder samt justering af drænene efter behov.
Ved at implementere disse foranstaltninger kan man bidrage til at opretholde et sundt og holdbart byggeri, der er beskyttet mod fugtskader og andre uønskede konsekvenser af fugtvandring i konstruktionen.